ANDRE RENSEFORMER

Der er en række alternativer til minirenseanlægget, som du måske også overvejer i forbindelse med en renseløsning.

Alle renseformer har fordele og ulemper, og det afhænger alt sammen af prioriteringer.

Grundlæggende kan man dog sige, at minirenseanlægget er den sikreste og mest langtidsholdbare løsning på sigt.


PILERENSEANLÆG
Pilerenseanlægget har været meget fremme som et svar på problematikken om spildevandsrensning i det åbne land.

Pladskrav
Systemet udgøres af et stort pilebed, der er lukket i bunden med en tæt membran. Størrelsen af bedet afhænger helt af antallet af personer i husstanden – men som tommelfingerregel er løsningen meget arealkrævende: Minimum 50 m2 pr. person i husstanden.

Renseprocessen
Renseprocessen foregår ved at piletræerne optager næringsstofferne i spildevandet. Samtidig nedbrydes/opløses bakterier og størstedelen af de miljøfremmede stoffer. Spildevandet ledes til anlægget, der er udgravet i 1,50 meters dybde, med et areal der er nøje udregnet efter husstandens størrelse og den lokale gennemsnitsnedbør.

Vedligehold
Pilerenseanlæg kan rense både gråt og sort spildevand. Der er til gengæld et markant vedligeholdelsesarbejde, da pileplanterne jævnligt skal beskæres og genplantes.
Da de afskårne pilegrene indeholder ophobede forureningsstoffer fra spildevandet, skal de køres til destruktion på et forbrændingsanlæg.

Kapacitet
Pilerenseanlæggene er anerkendt som lovlige, private spildevandsløsninger, hvis de ellers etableres i tråd med vejledninger og retningslinier.
Hvis anlægget skal fungere korrekt og den biologiske balance opretholdes, kræver det en disciplineret livsførelse i husstanden. Anlægget tåler således ikke belastende stoffer fra vaskemidler, PVC, kosmetik o.lign.

NEDSIVNINGSANLÆG
Nedsivningsanlægget har længe været en meget benyttet renseløsning, fordi den i første omgang er meget billig at etablere og enkel at gå til.

Renseprocessen
Nedsivningsanlæg er en type anlæg hvor forrenset vand fra en trekammertank ledes til et nedgravet rørsystem, hvorfra det langsomt kan sive ned i jorden.

Før man etablerer et nedsivningsanlæg, er det et lovkrav, at man sørger for at få foretaget jordprøver. Jordlaget må nemlig ikke være for lerholdigt, fordi tung lerjord forhindrer vandet i at sive ned.

Nedsivningsanlægget kan nedbryde næringsstoffer og bakterier, der føres tilbage til jordmiljøet uden at gøre skade. Tungmetaller plejer normalt heller ikke at udgøre en risiko for grundvandet i nedsivningsanlæg. Dette er imidlertid uvist, da nedsivningsanlæg ikke kan testes på samme måde som minirenseanlæg.

Regler og tilladelser
Der er ligeledes så stor tvivl om visse miljøfremmede stoffer, som f.eks. phtalater, at der er strenge forbud mod at etablere nedsivningsanlæg i nærheden af drikkevandsressourcer. Af samme grund er mange kommuner meget utilbøjelige til at give tilladelse til sådanne anlæg.

Da nedsivingsanlæg meget let slammer til, skal de efterses mindst en gang om året.

Hvis tilladelsen skal gives, kræver det, at man overholder det stramme og komplekse regelsæt for afstand til naboejendomme.

Nedsivningsanlægget i fremtiden
Nedsivningsanlæg kan bruges til både sort og gråt spildevand. Men da Danmark efterhånden er det eneste EU-land, der tillader denne form for spildevandsrensning, er det tvivlsomt, hvor meget længere denne løsning er gangbar.

FILTER- OG RODZONEANLÆG
Lige som pilerenseanlægget hører filter- og rodzoneanlæggene til de mest vedligeholdelseskrævende af løsningerne. Det kræver tilsvarende, at man kan frigøre store landarealer til etableringen.

Filter- og rodzoneanlæg består af et bassin med lukket bund. Her ledes spildevandet gennem et eller flere former for filtre, hvor spildprodukterne kan tilbageholdes eller optages. Det rensede vand udledes fra anlægget til et vådområde, vandløb eller bassin.

Filteranlæg
Der findes en række forskellige alternativer inden for opbygningen af filteranlæg. Man kan således vælge filterlag bestående af:

• Sand, grus eller andre materialer, der kan binde og fastholde affaldsstoffer

• Beplantning der kan stå i et vådt miljø, og omdanne næringsstofferne og nedbryde bakterier

• Kalk eller andet materiale, der binder bestemte typer af affaldsprodukter.

Filteranlæg kan med de rette foranstaltninger anvendes til både gråt og sort spildevand. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at anlæg uden særligt fosforfilter kun opfylder den laveste renseklasse. Filteranlæg uden fosforfilter egner sig derfor ikke til sort spildevand.

Rodzoneanlæg
Rodzoneanlægget er typisk opbygget med forskellige jordlag og grus i et bassin. En vandtæt membran skal sikre mod forurening af det underliggende grundvand. Bassinet er beplantet med rodzoneplanter, som kan være tagrør eller dunhammer.

Spildevandet ledes fra husstanden til i den ene ende af anlægget, og strømmer vandret gennem rodzonen. På den måde optages og omsættes affaldsstofferne i spildevandet af de renseaktive mikroorganismer, der sidder på planterødderne og på filtermediet.

Når det rensede spildevand har været gennem anlægget, ledes det til dræn eller vandløb.

Renseevnen ved rodzoneanlægget er endnu ikke er helt dokumenteret. Der findes nye typer anlæg, der har en relativt god renseeffekt mht. næringsstoffer og organisk materiale.

Til gengæld er der ingen eller kun begrænset viden om miljøfremmede stoffer, og risikoen for at de kan spores i det udledte vand.