SIDSTE NYT
30.06.10
KLOAKERING ELLER EGEN RENSELØSNING
![]()
Kloakeringen breder sig langsomt ud i det danske åbne land. Installationsarbejdet koster skatteborgerne penge, mens dyr vandafledningsafgift belaster den enkelte
husholdning.
Et hurtigt kig ud over vores vesteuropæiske naboer afslører, at man i stort set alle åbne
landområder syd for den danske grænse vælger små, decentrale renseløsninger frem
for offentlig kloak og vandafledning.
Til trods for dette vælger et stigende antal danske
kommuner at investere borgernes skattekroner i at anlægge kloakker i det åbne land, som
efterfølgende skal betales af brugerne via vand-afledningsafgift.
Modstand mod hovedløst anlægsarbejde
Hvad de færreste dog er klar over er, at man som borger kan og bør modgå denne
tendens. De ambitiøse kloakplaner kan nemlig sjældent betale sig i yderkommunerne,
hvor der er meget åbent land som skal kloakeres, og hvor økonomien samtidig er stram.
Således er der i skrivende stund planlagt kloakering i Vordingborg Kommune for godt 1
mia. kroner, mens en kommune som Kalund-borg ’nøjes’ med at projektere ca. 700.000
kroner til formålet.
Der er ingen balance i disse voldsomme kloakanlægsbudgetter. Trods de efterfølgende
høje vandafledningsafgifter der pålægges forbrugerne, vil kloaksystemerne aldrig kunne
tjene sig ind. Det vil sige, at det bliver en permanent økonomisk byrde på de lokale
skatteydere – samtidig med, at de skal betale dyrt for at få deres spildevand ledt bort.
Dertil kommer, at affolkningen af landzonerne betyder, at der til stadighed vil være færre
skuldre til at bære den økonomiske byrde.
Spar 8.000 pr. år
Et ganske simpelt regnestykke viser, at det bedre kan betale sig med decentrale
spildevandsløsninger i det åbne land. Hvis man således bekoster et 5-PE (personenheder)
WS bioclean™ anlæg på privatbasis, og selv betaler det fulde beløb, vil anlægget alligevel
have tjent sig selv ind efter ca. fire år. Når de fire år er gået ligger den årlige besparelse
så højt som ca. 8.000 kroner.
Så mange penge sparer man hvert år i vandafledningsafgift,
hvis man selv køber en decentral renseløsning.
Billigere at gå sammen
Minirenseanlægget kan også indkøbes af et spildevandslaug, hvor flere beboere – f.eks.
på samme vej eller i samme landzone – i fællesskab indkøber et lidt større anlæg. Her er
der yderligere besparelser at hente, fordi man deler udgifter til indkøb, igangsættelse og
drift mellem sig.
Kontakt Watersystems på tlf. 7448-5033 og hør nærmere om, hvor meget du kan spare.